Martinus Sørensen var bror til gårdmaleren Mads Christian Sørensen. Han var nogle år yngre end sin bror og var som denne udlært bygningsmaler. At det var Mads Christian, der underviste og lærte Martinus at tegne, kan meget vel tænkes, når man ser, hvad en lille uge hos Hans Andersen i Tylstrup kunne føre til. Hvornår Martinus begyndte sin karriere som gårdtegner, vides ikke med sikkerhed, men de tidligst registrerede tegninger er dateret 1916.
Martinus giftede sig i 1904 med Mathilde Sørine Christine Sørensen, som var tjenestepige på en gård på Assens Mark øst for Mariager. Han var på det tidspunkt selv i malerlære i Balle sogn nord for Silkeborg. I 1906 var de flyttet til Randers, hvor han arbejdede som malersvend, og 1911 nedsatte han sig en tid som malermester i Havndal lidt syd for Hadsund. I 1913 flyttede de tilbage til Randers, hvor de blev boende resten af deres dage. I folketællingen 1916 optræder Martinus stadig som malermester, samtidig med at de første gårdtegninger blev lavet.
I Nordjylland kom han ikke meget i de første år, men fra 1930 og frem til 1947 har han været en flittig gæst i landsdelen. Martinus opsøgte til forskel fra sin bror ikke de største gårde, men koncentrerede sig om de mindre steder, og især husmandsbrugene blev flittigt besøgt. Hans teknik og kunnen lå meget tæt op ad brorens, men helt den samme akkuratesse fik han dog aldrig. Det er, som om billederne virker lidt mere grove i stregen, hvilket dog ikke gør det lettere at skelne deres tegninger fra hinanden. Det er derfor en stor hjælp, at de begge i langt de fleste tilfælde signerede deres billeder. Martinus og Mathilde fik ingen børn, og de har ikke sat sig de store spor i eftertiden, hvis man lige ser bort fra de mange gårdtegninger, Martinus har efterladt sig. Mathilde døde i 1959, og Martinus overlevede hende i ni år og døde i 1968.