Martin Anton Jensen, også kaldet ”Tegner Jensen” – det navn han som oftest signerede sine billeder med, blev født i Thisted i 1863 som yngste barn af en søskendeflok på tre. Faderen var smedemester, og det faldt naturligt, at Anton skulle gå samme vej.
Han kom derfor tidligt i smedelære hos faderen og fik her sit svendebrev i 1882. Anton giftede sig i 1895 med Ane Elisabeth Bunk, der arbejdede som kokkepige på Grand Hotel i Thisted. I 1896 overtog de efter Antons fars død huset og smedeværkstedet i Nørregade, men hvor længe Anton selv drev smedeforretningen er uvist, da han allerede i folketællingen 1901 blev noteret som portrættegner i rubrikken for erhverv.
I 1903 solgte de huset og værkstedet og købte i stedet et hus på Kronborgvej. Om det skyldes, at Anton havde et svagt helbred, at han opgav smedehåndværket vides ikke, men han blev i 1886 kasseret som soldat på grund af ”blodmangel”, så måske har han fejlet et eller andet. Men det kunne jo være lysten til at tegne og troen på at han kunne leve af det, der gjorde udslaget til at han helt skiftede erhverv.
Men under alle omstændigheder nedsatte han sig som portrættegner, hvor han med små fotografier som forelæg lavede større vellignende kultegninger af personer fra Thisted og omegn.
Anton og Ane fik med årene seks børn, og det lader til, at pengene var for få til, at de kunne blive boende i huset, som de måtte sælge i årene mellem 1906 og 1911.
De flyttede herefter ind i nabohuset, hvor de måtte tage til takke med en kælderlejlighed.
Om Anton havde haft en svaghed for alkohol hele tiden er ikke let at sige, men han havde perioder, hvor han drak for meget, og det er måske forklaringen på, at så meget gik galt.
Her døde Ane i 1912 kun 43 år gammel, og Anton stod pludselig alene med seks børn i alderen fra 6 til 16 år. Han magtede ikke opgaven at passe dem, så på nær den ældste datter Helene, der blev boende hos ham for at passe hus, kom de øvrige børn i pleje hos forskellige familier i byen. Sønnen Laurits udvandrede tidligt til Amerika, og to af søstrene fulgte senere efter. Anton og Helene flyttede fra kælderen på Kronborgvej, først til en lejlighed på Hjultorvet og senere til Nygade. Helene giftede sig i 1925 med reservepostbud Alfred Carl Andersen, som efter brylluppet flyttede ind hos hende og Anton. I 1928 flyttede de alle til Nykøbing Mors, hvor Anton blev boende hos dem til sin død.
Efter Anes død og børnene var sat i pleje, så Anton sig omkring for at finde en beskæftigelse, han kunne leve af. Han tjente ikke nok ved at tegne personportrætter, så han blev nødt til at udvide sit repertoire, og det der lå mest lige for var at portrættere folks huse og gårde – at blive gårdmaler. Der lå et stort og næsten ”uopdyrket” område lige foran ham, og det var bare at gå i gang. Anton brugte farvekridt til sine billeder, da arbejdsprocessen lå meget tæt op af den teknik han brugte til sine portrættegninger. Han var meget flittig, og der har ikke været mange gårde i Thy, som ikke på et eller andet tidspunkt havde haft besøg af ”Tegner Jensen”. Hans kvartalsdrikkeri har måske betydet, at han i perioder har måttet holde pauser med at tegne portrætter.
Mens Anton endnu boede i Thisted, tegnede han ofte dyr med på sine gårdportrætter. Det var først og fremmest høns, gæs og ænder, hunde, får, geder og heste, men der var aldrig en ko. Hvorfor han ikke tegnede køer, er lidt en gåde. Det eneste, der indikerede, at man havde køer, var opstillingen af mælkespande på stativet ved stalddøren. Satte Thyboerne ikke deres køer på græs, eller kunne han ikke tegne en ko? Det første kan vist ikke være rigtigt, og det andet ville også være mærkeligt, for hvis han kunne tegne en hest, måtte han vel også kunne tegne en ko. Forklaringen er måske en helt tredje, Thy- og Morsingboer betragtede måske ikke køerne som et særligt statussymbol, som man gjorde andre steder i Nordjylland. Heste kunne betyde status, og de andre mindre dyr virkede kun naturligt som en slags fyld.
Efter at Anton i 1928 flyttede til Mors, fortsatte han sine ture rundt på øen med papir og farvekridt. Han forevigede her i de følgende år i hundredvis af gårde og huse. På Mors tegnede han dog sjældent dyr på billederne, og måske var grunden den samme, som den var for mange andre gårdmalere, at det tog for lang tid, og der skulle jo tjenes penge.
Anton havde Thy og Mors næsten for sig selv, der kom kun meget sjældent andre malere på de kanter, så hans billeder var derfor alt dominerende på egnens gårde. Han var også en flittig maler i byerne og ikke mindst i Thisted og Nykøbing har han portrætteret mange byhuse, forretninger og virksomheder.
Helene var efter sigende en meget bestemt kvinde, og det lader til, at hun, efter de var kommet til Mors, fik Anton til at lægge drikkeriet på hylden, så han de sidste mange år af sit liv holdt sig ædru. Anton døde i 1942 i Nykøbing, men blev begravet ved siden af sin kone Ane på kirkegården i Thisted.