Da kunstmaler Mads Christian Sørensen den 24. januar 1948 blev begravet på Nordre Kirkegård i Randers, trådte kurvemager Osvald Jensen frem ved graven, hvor han på vegne af afholdsbevægelsen takkede afdøde for hans store indsats for afholdssagen, som han af hele sit hjerte arbejdede for, da han havde set, at mange hjem var blevet ødelagt af drikkeriet. At Mads Christian havde virket for afholdsbevægelsen, kunne vel især skyldes, at han selv i mange år havde været plaget at trangen til at drikke for meget. Det skete ikke sjældent, at han på vej hjem efter en dag, hvor han havde været ude at lave skitser til sine gårdtegninger, dårligt kunne cykle forbi en kro uden lige at skulle ind og have en øl eller to. Det blev ofte til mange, og dagens fortjeneste kunne derfor let være brugt, før tegningerne var blevet lavet, og pengene for dem indkasseret. Hvornår skiftet kom, og det var slut med drikkeriet, vides ikke bestemt, men måske var det i årene 1916-1920, hvor familien boede hos en murer Andreas Ørum i Holstebro.
Ørum var ofte arbejdsløs om vinteren, og Mads Christian fandt ud af, at han var god til at tegne. Derfor blev aftalen, at Ørum cyklede ud og fik bestillinger på gårdtegninger, samtidig med at han lavede skitser, som Mads Christian så efterfølgende kunne sidde hjemme og lave de færdige gårdtegninger efter. Ordningen betød, at Mads Christian ikke blev fristet, og familien fik på den måde flere penge at leve af.
Mads Christian var født i Støvring sogn ved Randers i 1878 som den ældste af en børneflok på fem. Faderen var bygningsmaler, og det faldt naturligt, at de tre sønner fulgte i samme spor. Mads Christian fik ud over malerfaget en uddannelse på teknisk skole som stukkatør. Han brugte senere betegnelsen „kirkehvælvingstegner og -maler“ om sig selv.
Mads Christian mødte i 1901 den kun 16 år gamle Kathrine Margrete Dürr, der var i tjeneste som „lillepige“ på en større gård, hvor hun i pigekammeret delte seng med en af gårdens andre tjenestepiger. Dette afholdt dog ikke Mads Christian fra ofte at komme på besøg og blive natten over, hvilket fik følger, og Katrine nedkom med en pige samme efterår. De giftede sig i 1902 og bosatte sig en tid i Støvring, som var hans hjemegn, men flyttede kort efter til Havredal syd for Viborg, hvor de i 1903 fik endnu en datter.
Familien flyttede i de følgende år meget rundt, for at Mads Christian som gårdmaler kunne opdyrke nye markeder i cykelafstand.
Måske vil betegnelsen gårdtegner være mere rigtig for Mads Christian, da han kun arbejdede med sort tusch og blot en sjælden gang lavede kulørte billeder i farvet tusch.
I 1906 flyttede de til Balle sogn lige nord for Silkeborg. Her nedsatte Mads Christian sig en tid som malermester og havde i den forbindelse sin yngste bror Jens ansat som malersvend. Hvor meget han tegnede i de år, ved siden af at drive malerforretning, er usikkert, men sandsynligvis har han ikke kunnet lade sin passion for denne beskæftigelse ligge stille særligt længe. I 1910 flyttede familien igen, og denne gang til Viborg, hvor Mads Christian helt helligede sig tegningerne. På nogle af hans billeder fra den tid titulerer han sig selv som prospektmaler.
I 1916 flyttede de som tidligere nævnt videre til Holstebro, hvor det lader til, at der faldt lidt ro over ham, og hvor han i perioder slap for de mange fristelser, han tidligere mødte på landevejen. I begyndelsen af 1920’erne boede de en tid i Ålestrup, hvor de fik en tredje datter, og i 1925 vendte de tilbage til den egn, hvor han kom fra, og de bosatte sig nu i Randers for at blive der resten af livet. Men markedet for arbejde kunne ikke alene opfyldes ved at flytte fra sted til sted, der måtte også foretages længere rejser uden familien til de yderste udkanter af hele Jylland. På disse ture indlogerede Mads Christian sig gerne privat på gårde, hvor han kunne få kost og husly. Betalingen herfor kunne ud over et mindre pengebeløb også være et billede af gården. På disse ture kom han flere gange til Nordjylland, og især fra 1920 til 1940 kom hans tegninger til at pryde stuernes vægge i landsdelen.
At Mads Christian var en dygtig tegner, er der slet ikke i tvivl om, når man ser hans tegninger, men at han også var en dygtig læremester, ses næsten endnu tydeligere, når man ser, hvad nogle få dages oplæring kunne føre til. (Se historien om Hans Fredrik Andersen)
Da de tidligste dateringer på Mads Christians billeder, som vi kender til, er fra 1903, må det antages at være i årene omkring århundredskiftet, at hans egentlige karriere som gårdtegner begyndte. Mads Christian arbejdede altid efter skitser, men desværre findes der ikke bevaret eksempler på disse, da han havde for vane at lade sine børn bruge bagsiden at skitsepapiret til at tegne på.
Når Mads Christian fik bestilling på mere end et billede af den samme gård, benyttede han sig af en særlig teknik for at få billederne ens. Han overførte udvalgte punkter fra den første tegning til det næste stykke papir ved at prikke en tynd nål gennem papiret for derefter at forbinde de fremkomne huller på det nye ark. På den måde var han sikker på at få helt ens billeder. Ellers bestod hans redskaber og materialer af en tynd, spidset blyant med relativt hårdt bly, en lineal, en pren eller kniv til at trække fine riller i papiret, så de tynde tuschstreger kunne styres, sort tusch, vand til at fortynde tuschen med, og zinkhvidt til flagstangen og hvidmalede vinduer. Papiret var vigtigt for resultatet, og hans flotteste tegninger blev udført på meget kraftigt præget akvarelpapir, som gav tegningen en særligt naturtro, næsten fotografisk karakter. Sådant papir blev især brugt til de større billeder, der også oftest blev afsat til de største gårde.
Mads Christian havde i sine unge dage spillet til baller og undervist i dans. I Randers var det derfor naturligt for ham at afholde danseaftner for de unge i afholdsbevægelsens regi. Tanken og håbet var selvfølgelig at holde dem fra at gå til bal i forsamlingshuse, hvor der udskænkedes øl og spiritus. Mads Christian døde 70 år gammel i 1948, og Kathrine Margrete døde i 1970, 86 år gammel.