Christen Nielsen Bak, også kaldet ”Kræn Bak”, blev født i Ravnkilde syd for Rold Skov som tredje barn i en søskendeflok på fire. Faderen var træskomager og Christen blev tidligt oplært i faget. Arbejdet med at skære træsko har sikkert inspireret ham, så han senere i livet udviklede sig til en habil billedskærer.
I december 1889 giftede han sig med den 9 år ældre Karen Christensen, med hvem han tidligere på året havde fået en datter. De boede i Nysum, hvor han som træskomand og landarbejder tjente til familiens ophold.
Christen blev indkaldt til at aftjene sin værnepligt i 1890 i Aalborg, hvor han blev taget til korporal. Under en manøvre mødte han prins Christian, der syntes godt om Christen og fik foranstaltet at han kom med til København, for at blive oppasser for den senere kong Christian X. Efter en tid i hovedstaden vendte Christen tilbage til hjemegnen, hvor han ankom få dage, før Karen fødte deres andet barn. Christen havde under opholdet i København fået den tanke at han ville forsøge sig som kunstner. Han ville male og udvikle sine evner som billedskærer. Om det så kunne skaffe nok brød på bordet var en anden sag, for det lader til at arbejdet ved landbruget i lange perioder forblev den største indtægtskilde.
I 1896 blev Christen og Karen skilt og dagen efter papirerne på skilsmissen var underskrevet, giftede han sig igen med den jævnaldrende Mariane Sørensen. De fik i de følgende 16 år sammen syv børn. Ser man bort for afstikkeren til København var Christen lidt af en hjemmefødning, da han blev på egnen syd for Rold Skov resten af livet. Nogle år boede de i Rørbæk, men omkring 1910 købte Christen et lille husmandsbrug i Skårup. Udkommet ved stedet kunne ikke brødføde den store familie, og det var nødvendigt at tage arbejde på gårdene i omegnen. Christen var kendt på som en meget flittig mand, og gårdmændene på de større gårde ville gerne have ham som arbejdskraft på tidspunkter, hvor der var behov for en ekstra hånd, som til høst eller når roerne skulle tyndes. Når der ikke var arbejde at få på gårdene, cyklede Christen rundt i Himmerland for at få bestillinger på gårdmalerier. Christen var en munter mand, der havde let ved at komme i snak med folk, så hvis ikke han kunne sælge et maleri, kunne han måske få afsat en fugl udskåret i træ. Træfuglene gav ham i øvrigt hurtigt tilnavnet ”Fovl Kræn Bak”.
Omkring 1920 flyttede familien til Ravnkilde, hvor det nu mere og mere blev maleriet og arbejdet som billedskærer, der fyldte mest.
Efter Christen og Mariane havde holdt sølvbryllup i 1921, flyttede Christen hjemmefra. Han flyttede ind hos en kone ved navn Marta, der boede i Vebbestrup. Han og Mariane blev ikke skilt med det samme og i lokalområdet blev arrangementet antageligt set på med misbilligende øjne. Hvornår de blev skilt vides ikke, men i 1930 boede de ifølge folketællingerne stadig under samme tag i Ravnkilde. Skilsmissen er nok blevet en realitet i midten af 1930’erne, for da Mariane døde i 1941, var de blevet skilt. Det har sikkert også været midt i 1930’erne at Christen flyttede fast til Vebbestrup, hvor han byggede et lille træskur ved hovedvej 10 lige syd for landsbyen. Herfra solgte han sine træskærerarbejder.
Christen fortsatte med at male og han kom vidt omkring i landsdelen. Han malede som en af få gårdmalere hovedsageligt med vandfarve på papir. Hans billeder bærer præg af en meget naivistisk tilgang til opgaven, men der er ingen tvivl om, at kunderne har været tilfredse med resultatet.
Maleriernes naivistiske udtryk, ses tydeligst i de skæve perspektiver og husdyrenes stive form, hvor de ofte er sat ind i billedet som en form for dekoration. Han signerede så godt som aldrig sine malerier, noget der nok kan undre, da han ellers ikke satte sit lys under en skæppe. Han var den eneste gårdmaler fra Himmerland, som havde en større produktion af malerier, men han havde hård konkurrence fra andre malere, i modsætning til kollegaen M.A. Jensen fra Thy og Mors, der næsten var enerådende på sin hjemegn.
I 1928 foranledigede skovrider Poul Lorentzen fra Rold Skov og forfatteren Jeppe Aakjær, at der ved årets Rebildfest den 4. juli blev stillet et telt op så Christen kunne lave en lille udstilling af sine træskærerarbejder. Formålet var at han så kunne få lejlighed til at møde kong Christian X, der netop det år kom til festen. Om de mødtes melder historien dog ikke noget om.
Christen blev helt sikkert opfattet som lidt af en original af de mange der holdt ind ved hans lille butik ved hovedvejen. Hvad enten de kom der af nysgerrighed eller for at handle, kom de fleste der dog for at få en snak med denne hyggelige og muntre mand. Han døde i 1953 og som der stod i nekrologen i Aalborg Stiftstidende: ”Kræn Bak vil blive savnet af mange, nu da han ikke længer stavrer rundt ved hytten ved hovedvej 10 med stokken som det tredje ben, og han vil ogsaa blive savnet for sin menneskelige venlighed og forstaaelse og sin kærlighed til og medfølelse med baade mennesker og dyr.”